03/12/2024

Sådan gik det Danmark ved OL i Tokyo

Det er efterhånden et stykke tid siden at der var OL i Tokyo. Ikke desto mindre er det værd at kigge på hvor godt det gik for de danske sportsudøvere ved sommer OL i Japan. Faktisk kan vi allerede nu løfte sløret for at det gik glimrende. Efter et succesrigt OL i Rio med 15 medaljer, blev det til 11 medaljer ved OL i Tokyo. Nedenfor kan du læse om hvilke dygtige danskere, der endte med at få tung metal med hjem i bagagen fra Japan.

Det næstbedste resultat i de seneste 73 år

Det Danske Idrætsforbund (DIF) har betegnet Danmarks indsats ved OL i Tokyo for forrygende. I Japan blev det til tre guldmedaljer, fire sølvmedaljer og fire bronzemedaljer. Altså et resultat på 11 medaljer, og det er det næstbedste resultat for Danmark ved de Olympiske Lege siden 1948. 

Faktisk var det bedste resultat siden 1948 ved det forrige OL i Rio i 2016, hvor det blev til 15 medaljer. Danmark er altså inde i en god stime med forrygende resultater på tværs af flere forskellige sportsgrene. 

Hvilke danskere vandt OL-guld i Tokyo?

De største præstationer kom i banecykling, hvor Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen vandt guld, samt i badminton hvor Victor Axelsen hev den flotte guldmedalje hjem efter en sejr i herresingle over den forsvarende mester Chen Long. Den sidste flotte danske guldmedalje blev placeret over Anne-Marie Rindoms hals, efter at hun endte på førstepladsen i laser radial i sejlsport. 

Danmarks håndboldherrer måtte nøjes med sølv

De danske håndboldherrer var spået til at vinde guld, men måtte se sig slået på stregen af Frankrig. Det franske håndboldlandshold var det bedste hold på banen i den første halvleg af håndboldkampen om guldet, men Danmark kom igen i den anden halvleg. Derfor endte det med at blive en sand gyser, hvor de danske håndboldherrer blev skuffede over at tabte finalen til Frankrig. Ikke desto mindre vandt de sølv, som også er flot. 

Danmark vandt også sølv i banecykling med henholdsvis både mændene og damerne. Frederik Rodenberg, Rasmus Lund, Lasse Norman Hansen og Niklas Larsen vandt guld i disciplinen med 4 km holdforfølgelsesløb. De seje damer Julie Leth og Amalie Didriksen vandt parløb i banecykling. Desuden vandt Jesper Hansen også sølv i skeetskydning. Faktisk var Hansen den første danske OL-deltager der vandt en medalje ved legene i Tokyo, og derfor satte han medaljefesten i gang. 

Emma Aastrand Jørgensen fik dobbelt op på bronze

Det blev som sagt også til fine bronzemedaljer ved OL i Tokyo. Emma Aastrand Jørgensen imponerede to gange ved at vinde bronze i henholdsvis kajak 200 meter og 500 meter. Desuden vandt Frederic Vystavel og Joachim Stutton bronze i roning i disciplinen toer uden styrmand. Sidst, men absolut ikke mindst, endte Pernille Blume med på flot tredjeplads i svømning i disciplinen 50 meter fri.